Anker Chokolade julekalender med fyldte chokolader
Denne julekalender kan forudbestilles nu, men vil først blive leveret i løbet af oktober. Vi trækker først pengene fra dit betalingskort dagen inden, vi afsender ordren. Hvis du bestiller flere varer på samme ordre, vil hele ordren blive sendt samlet sammen med julekalenderen.
Hvis du forudbestiller denne julekalender senest d. 30. september medsender vi en æske brændte mandler fra Anker Chokolade (værdi 65,-) sammen med din julekalender.
Til dig, der gerne vil have mere end et klassisk stykke chokolade bag lågen. Anker Chokolades voksenkalender samler håndlavede, fyldte og økologiske chokolader i 12 smagsvarianter med hvid, mælke- og mørk chokolade.
Udvalget bevæger sig fra æble med brunet smør og vanilje til yuzu, pistacie og smage inspireret af pebernød og brunkage. Kalenderen er sammensat til én person.
Smagene i årets kalender
- Dansk æble, brunet smør, vanilje og hvid chokolade
- Kaffeganache med mørk chokolade
- Hibiscus med mørk chokolade
- Yuzu med hvid chokolade
- Citron, birkes og hvid chokolade
- Pistacie med mørk chokolade
- “Pebernød”-ganache med mælkechokolade
- “Brunkage” med nougat, kanel, nelliker og mælkechokolade
- Marcipan, kirsebær, puffede ris og hvid chokolade
- Marcipan, puffet quinoa, salt og mælkechokolade
- Citron, ingefær og hvid chokolade
- Marcipan, brændte mandler og mørk chokolade
Kalenderen kort fortalt
- Nettovægt: 260 g
- Passer til: 1 person
- Indhold: Økologiske blandede chokolader
Ingredienser og opbevaring
Ingredienser:
Kakaomasse*, MÆLKEPULVER*, rørsukker*, kakaosmør*, emulgator (lecithiner fra solsikke*), vaniljeekstrakt*, invertsukker*, maltodextrin*, glukose*, vand, æblemost*, SMØR*, citronsaft*, yuzupulver*, hibiscus*, Læsø Sydesalt, HASSELNØDDER*, MANDLER*, PISTACIENØDDER*, vanilje*, lang peber*, peber*, nelliker*, kanel*, ingefærpulver*, instant kaffe*, quinoa*, birkes*, morgenfruer*, kirsebærpulver*, puffede ris*, hindbærpulver*, spirulina*, gurkemeje*, aktivt kul*, syre (citronsyre)
* = økologisk
Opbevaring: Opbevares køligt ved højst 18 grader.
Kan indeholde spor af mælk og nødder.
Om Anker Chokolade
Anker Chokolade blev grundlagt i København i 2015 af chocolatier og tidligere Michelin-kok Mikkel Anker samt Martin Nørregaard. Hvert stykke fremstilles i hånden, og både chokoladeskal, fyld og dekorering indgår i det samlede udtryk. Sortimentet spænder fra klassiske smage til mere utraditionelle kombinationer.
